Når vi skal sammensætte en foderplan til hesten, er blandt andet vigtigt at kende indholdet af energi i de enkelte produkter, således vi hverken giver for lidt eller for meget foder i forhold til hestens behov.
– Der er MANGE andre faktorer, der spiller ind i forhold til, hvordan en foderplan bør sammensættes. Men i denne artikel taler vi udelukkende om, hvordan vi omregner til en og samme måleenhed for indholdet af energi.

Tidligere målte man hovedsagelig energi indholdet i Foderenheder (FE), men indenfor de senste år, er det blevet mere og mere almindeligt, at anvende internationale standarder som MJ (megajoule) eller Mcal (Megakalorier).

Hvordan energi indholdet er oplyst kan svinge fra mærke til mærke, og for at kunne lave en reel sammenligning produkter imellem, vil det være nødvendigt at omregne til en og samme måleenhed.

  • 1 FE svarer til 13,2 MJ (megajoule)
  • 1 FE svarer til 3,16 Mcal (Megakalorier)
  • 1 Mcal svarer til 4,18 MJ
  • 1 MJ svarer til 0,24 Mcal

Selv bruger jeg oftest FE, da det er den måleenhed, foderprogrammet Sundhest*, som jeg personligt anvender, arbejder med.

Omregn fra MJ til FE:

1 FE svarer til 13,2 MJ (megajoule).

MJ / 13,2 = FE

Eksempel: Hvis et foder indeholder 16,5 MJ pr kg, vil regnestykket hedde 16,5/13,2. Hvilket giver 1,25 FE pr. kg foder

Omregn fra FE til MJ

1 FE svarer til 13,2 MJ (megajoule).

FE * 13,2 = MJ

Eksempel: Hvis et foder indeholder 1,25 FE pr kg, vil regnestykket hedde 1,25*13,2. Hvilket giver 16,5 MJ pr. kg foder

Omregn fra FE til Mcal

1 FE svarer til 3,16 Mcal (Megakalorier).

FE * 3,16 = Mcal

Eksempel: Hvis et foder indeholder 1,25 FE pr kg, vil regnestykket hedde 1,25 * 3,16. Hvilket giver 3,95 Mcal pr. kg foder

Omregn fra Mcal til FE

1 FE svarer til 3,16 Mcal (Megakalorier).

Mcal / 3,16 = FE

Eksempel: Hvis et foder indeholder 3,95 Mcal pr kg, vil regnestykket hedde 3,95 / 3,16 . Hvilket giver 1,25 FE pr. kg foder

Omregn fra Mcal til MJ

1 Mcal svarer til 4,18 MJ.

MCal * 4,18 = MJ

Eksempel: Hvis et foder indeholder 3,95 Mcal pr kg, vil regnestykket hedde 3,95 / 4,18 . Hvilket giver 16,511 MJ pr. kg foder.

Omregn fra MJ til Mcal

1 Mcal svarer til 4,18 MJ.

MJ / 4,18 = Mcal

Eksempel: Hvis et foder indeholder 16,511 MJ pr kg, vil regnestykket hedde 16,511 / 4,18 . Hvilket giver 3,95 Mcal pr. kg foder

Lidt mere om energi og foder…

1 foderenhed svarer til energi indholdet i 1 kg byg. Måleenheden blev oprindelig udviklet til foderberegning ved kvægdrift. men da der er stor forskel på, hvordan kvæg og heste udnytter foderet, er foderenehder grundlæggende ikke en optimal metode til at vurdere måle energibehovet til heste.

Heste henter energien fra forskelliige foderkilder.

  • Kulhydrater (hovedsagelig stivelse), der hurtigt omsættes til energi. Men samtidig kan give en række udfordringer.
  • Fibre (fordøjelige) der omsættes til langsom energi i stortarmen
  • Fedtstoffer, der er længere tid om at blive fordøjet og omsat. Udnyttelse af fedt kræver tilstedeværelse af fordøjelige fibre.

Da hestens fordøjelsessystem ikke er beregnet til at udnytte større mængder stivelse, bør man altid sikre, hestens samlede foderplan (incl. grovfoder) ikke indeholder mere end max 2g stivelse pr 100kg kropsvægt pr dag.
– Dvs. max 10g stivelse daglig til en hest på 500kg.

Herudover bør man kigge på den enkelte fodring og sikre, at der ikke tildeles mere end max 1g stivelse pr 1kg kropsvægt pr måltid.
– Dvs. max 5g stivelse pr udfodring til en hest på 500kg

Tildeler vi større mængder end dette øger vi risikoen for fordøjelsesproblematikker som mavesår og dårlig udnyttelse af foderet.

*Vil du gerne selv kunne nørde med din foderplan, så kan jeg anbefale at anskaffe Sundhest direkte på www.sundhest.dk
– Programmet benytter sig af KER normer, og kan erhverves for 750kr incl moms. Det opdateres årligt, og en opdatering koster 250kr incl. moms.

Recommended Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

X