De seneste år har den angivende tone omkring grovfoder været ”jo mere – jo bedre”, og ad den vej har tankegangen om ad libitum udfodring af grovfoder har vundet frem.
– Vi har i dag større fokus på, at hesten ikke står uden grovfoder i længere tid ad gangen, samt at hovedparten af hestens fødeindtag skal komme fra grovfoderet.
Anbefalingerne i dag hedder 1,5-2kg grovfoder pr 100kg hest, imod 1 kg grovfoder (tørstof) pr 100kg hes
– Dette skyldes bla. At mange ikke beregnede i tørstof, og derfor endte med at give hesten mindre, end den reelt havde behov for.
Men… Det er ligesom med mennesker…
– Det vi spiser, skal vi også forbrænde igen . Spiser vi mere, så tager vi på.
”Ad libitum, ad lib(lat.),betyderefter behag. Især om ubegrænset udskænkning af drikkevarer. efter behag; så meget man ønsker”
Hvornår skal vi IKKE give ad libitum grovfoder
Generelt kan man sige, at så længe hesten ikke bliver overvægtigt, kan vi tildele grovfoder ad libitum. Dog kan det af hensyn til foderøkonomien være en ide et lægge hønet over, således man mindsker spild, eller fodre i høkasser hvor hestene ikke trækker grovfoderet ud og tramper i det.
Bliver hesten overvægtig er vi til nødt til at droppe den frie bar og tildele grovfoderet i afmålte mængder.
Min hest er for tyk – hvad gør jeg så?
Vægttab sker ikke uden motion. Så skal hesten tabe sig, så skal den ud og bevæge sig.
Vidste du…
At bare 30 minutters daglig skridt i frisk tempo øger insulinfølsomheden hos hesten.
Hestens fordøjelsessystem er netop tilpasset optimal udnyttelse af grovfoder, og ca. 80% af dens fødeindtag skal komme herfra.
Derfor skærer vi altid overflødige foderenheder i krybben fra, INDEN vi begynder at justere i grovfoderet. Det der gives i krybben skal have et formål, og passe til hestens aktuelle behov.
– I krybben supplerer vi supplere med alle de elementer, grovfoderet ikke kan klare alene.
Vi kan:
- Dække ind med vitaminer og mineraler
- Dække ind med protein i forhold til det grovfoder, der tildeles
- Tilføre flere FE, hvis hestens ikke er dækket ind igennem grovfoderet.
- Supplere med fordøjelige fibre (for at understøtte fordøjelsen og/eller nedbringe FE eller sukker indhold i den samlede foderplan)
- Supplere med Omega-3 fedtsyrer efter behov
- Supplere med pre- eller probiotika efter behov
- Supplere med relevante tilskud for fordøjelse, bevægapperat, elektrolytter, sandudrensning, blodsukker eller lign.
OBS! Vægttab kræver motion og færre FE. Tilskud kan understøtte kroppens processer, men kan ikke stå alene.
Kvinde – kend dit grovfoder
Da grovfoderet udgør 80% af hestens daglige foderindtag, er vi nødt til at kende indholdet af dette med en analyse, når vi vil slanke hesten.
Kun sådan ved vi, hvor mange kg hesten kan tildeles dagligt uden af få for mange eller for få FE, om vi skal supplere med en ekstra proteinkilde eller lign.
Vi har brug for at kende:
- Indholdet af FE pr kg
- Indholdet af fordøjelige og ufordøjelige fibre
- Indholdet af protein
- Indholdet af sukker
OBS! Jeg oplever en tendens til kun at kigge på sukker indholdet, når man kigger grovfoder analyser, mens man glemmer at vurdere indholdet af foderenheder (FE).
Hvor kan jeg skære FE fra?
Okay… Nu er vi enige om, at hesten bliver for tyk på adlibitum grovfoder, og vil gerne slanke den.
– Så lad os lige opsummere hvor og i hvilken rækkefølge, vi først og fremmest skærer ned på FE.
- Skær unødvendige FE i krybben fra
- Vælg et grovfoder der ligger så lavt på FE pr kg som muligt, og gerne under 5% sukker
- Begræns mængden af daglig tildelt grovfoder (se næste Afsnit)
- Brug slowfeeder, hønet eller timer-led for at forlænge spisetid og tyggetid
- Suppler med halm for at øge tyggetid og forlænge spisetid
- Erstat noget af grovfoderet med andre fiber kilder med lavere FE og/eller sukker indhold.
Studier viser at vi kan supplere/erstatte med op til 50% halm for øget tyggetid samt forlænge spisetiden, og på den måde nedsætte mængden af daglig tilført FE uden at gå på kompromis med tyggetid og spytproduktion. Se Afsnittet om halm.
I nogle tilfælde kan det være umuligt at skaffe grovfoder, der ligger lavt på FE, og her kan man i stedet supplere/erstatte med andre fiber kilder, der er lavere på FE, end det grovfoder vi ellers har til rådighed. Se Afsnittet om andre fiberkilder.
Hvor meget må jeg skrue på grovfoderet?
Når vi begrænser grovfoderet, er det ikke kun tyggetid og spytproduktion, vi skal være opmærksomme på.
Tilstrækkelig med grovfoder, typen af grovfoder samt intervallet imellem udfodringer påvirker:
- Tyggetid – har også en positiv effekt på hestesns nervesystem og aktiverer den parasympatiske del
- Neutralisering af mavesyre via spytproduktion
- Tarmflora – og hermed stortarms funktion og evne til at optage næringstoffer
- Flydelag i mavesækken
- PH værdien i stortarmen
Stortarmens bakterier lever af de fordøjelige fibre i grovfoderet. Hvis hesten tildeles for lidt grovfoder – eller står i for lange perioder uden grovfoder, dør de gode tarmbakterier, og stortarmen kan ikke fungere korrekt.
En velfungerende stortarms funktion er nødvendig for
- Optagelse/produktion af en række nødvendige vitaminer & mineraler
- Varmeproduktion
- Opretholdelse af et velfungerende imunsforsvar
- Stortarmens evne til at udnytte foderet
OBS! Stortarms bakterierne kan ikke fordøje halm (eller frøgræshalm) grundet det høje indhold af lignin, hvorfor halm ikke bidrager til stortarmens bakterieflora. Tværtimod virker både halm og frøgræshalm forsurende på stortarmsmiljøet. Se kapitlet om halm.
Som udgangspunkt skal hesten have 1,5% af sin vægt (ideal vægt) i grovfoder dagligt. Giver vi mindre end dette, er der ikke tilstrækkelig med fordøjelige fibre til at opretholde en sund tarmflora.
Det er dog muligt for en begrænset periode at nedsætte mængden helt ned til at 1% tørstof pr 100kg hest (idealvægt) uden at påvirke tarmflora.
– Det forudsætter dog, at vi øger antallet og hyppigheden af udfodringer, så hesten ikke står for længe på tom mave, samt gerne supplerer med halm fortyggetid.
Hyppigheden af udfodringer
Hesten producerer hele tiden mavesyre, også når den ikke spiser. Modsat mennesker, der kun producerer mavesyre, når vi spiser.
Mavesyren neutraliseres af det spyt, der dannes, når hesten tygger, og i naturen hvor hesten søger efter føde og spiser løbende døgnet igennem igennem, neutraliseres mavesyren løbende.
Studier viser at hesten danner øget mavesyre allerede ved 2 timer uden grovfoder, samt at risiko for dannelsen af mavesår stiger efter 4 timer uden grovfoder.
Hø, wrap og lignende fibre danner et flydelag i mavesækken, der beskytter den sårbare del af slimhinden mod mavesyre, inden foderet passere videre ud i tarmsystemet.
Ved 1kg hø tygger hesten ca. 3500 gange og producerer 10-12kg spyt mod 1kg krybbefoder tygger hesten ca 1000 gange og producerer 3L spyt.
Hvad er det halmen kan…?
Nyere studier viser at grovfoder kan suppleres med op til 50% halm, uden at øge risikoen for mavesår. Der er dog stadig visse hensyn, vi bør tage i forhold til udfodring, for ikke at påvirke hestens tarmbalance negativt, eller øge risikoen for mavesår.
Halm ikke har de samme egenskader som grovfoder (hø og wrap), og er svært for hesten at fordøje. Til gengæld er halm af god hygiejnisk kvalitet er faktisk velegnet til at forlænge tyggetiden.
Halm har desuden et lavt indhold af kalorier, og er effektivt til at nedsætte den samlede mængde foderenheder.
Sidst men ikke mindst er halm – i moderate mængder – effektivt til at samle maven og understøtte peristalktikken (de små muskelbevægelser, der flytter foderet videre i tarmen), hvis det øvrige grovfoder har et lavt indhold af træstof, eller hesten reagerer på vejrskifte eller kulde.
Fordele ved halm:
- Halm har et lavt indhold af FE
- Halm bidrager til spytproduktionen
- Halm er en god kilde til træstof
- Halm i begrænsede mængder kan understøtte peristaltikken (tarmbevægelserne)
- Halm er god tyggetid.
1kg halm tager ca. 90 min for en stor hest at spise, modsat 1kg hø, der tager omkring 45 min at spise
Men der er også ulemper ved halm, som er vigtige at tage højde for…
Hvad kan halmen så ikke?
Halm udnyttes ikke i hestens stortarm som reelt grovfoder (hø og wrap), og er derfor heller ikke en god varmekilde (ved fordøjelse af grovfoder i stortarmen dannes energi og varme, og er nødvendigt for at hesten kan holde varmen).
Stortarms bakterierne har meget svært ved at fordøje halm (eller frøgræshalm) grundet det høje indhold af lignin, hvorfor halm ikke bidrager til stortarmens bakterieflora. Tværtimod virker både halm og frøgræshalm i større mængder forsurende på stortarmsmiljøet.
Halm er derfor IKKE grovfoder, og kan ikke stå alene, men skal kombineres med grovfoder (hø eller wrap).
Hvis hestens fodres med for store mængder halm eller for lange intervaller imellem udfodring af reelt grovfoder, vil tarmfloraen i stortarmen svækkes. Dette da det netop er de fordøjelige fibre, de gode tarmbakterier lever af.
– Bliver stortarmens baktierieflora negativt påvirket gennem længer etids forkert fodring, kan det på sigt betyde, at hesten ikke er i stand til at udnytte sit øvrige foder.
Ulemper ved halm:
- Halm udnyttes stort set ikke i stortarmen, og danner ikke varme
- For store mængder halm øger risiko for forstoppelse og kolik
- Halm er svært fordøjeligt og er ikke mad til stortarmens bakterieflora
- Halm kan virke forsurende på ph miljøet i bagtarmen
Halm er ikke farligt, når bare vi udfodrer det korrekt.
Det umulige regnestykke – Når grovfoderet har for mange FE
Ind imellem kan det være tæt på umuligt at finde grovfoder, der ligger lavt nok i FE pr kg til, at hesten ikke bliver overvægtig på minimumsdosering.
Her kan det være en mulighed at tænke i alternative fibre, og simpelthen erstatte en del af hetsens grovfoder med et fiber produkt, der ligger endnu lavere i FE.
For grovfoder kommer i mange udgaver. Vi har hø og wrap, som vi altid har haft, men også snittede og pelleterede udgaver, der kan tildeles i krybben efter behov.
Snittede fibre kan bruges til:
- Bruges til at nedbringe det samlede antal FE, hvis det øvrige grovfoder har højere værdier
- Erstatte grovfoder 1:1 hvis hesten har nedsat tyggefunktion (gælder snittet eller pelleteret hø)
- Øge fiberdiversiteten i den samlede foderplan
- Øge tyggetiden ved krybbefodring
- Stabilisere maven gennem en stabil tilførsel af fordøjelige fibre året rundt
Fordelen ved disse produkter er, de alle genkendes i fordøjelses systemet som grovfoder, og dermed kan indgå i det daglige ”grovfoder regnskab”.
Herudover er der allerede analyse på, og det gør det muligt at sammenligne egenskaber med den analyse, vi allerede har på det primære grovfoder.
Studier viser at hestens tarmflora gavnes markant af at vi tilbyder flere forskellige typer grovfoder (græsarter og urter).
Eksempler på fiberfoder, der kan anvendes som supplement af grovfoderet:
- Snittede fibre: Fx. lucerne, græs, esparsette etc (kan udfodres uopblødt)
- Pelleterede fibre: Fx. Lucerne-, Græs eller Esparsette piller (opblødes ved tildeling i større mængder)
- Roefibre såsom piller, flager eller trevler: Skal opblødes inden udfodring
OPSUMMERING
– Hvis vi spiser mere, end vi forbrænder, bliver vi tykke
– Grovfoder er bla. Nødvendigt for at hesten kan holde varmen, for at undgå mavesår og for at sikre en sund tarmflora i bagtarmen (imunforsvar, optagelse at næringstoffer, vitaminer & mineraler)
– Hesten bør aldrig stå uden grovfoder i mere end 4 timer
– Vi skærer ALTID i krybbefoderet, før vi rører ved grovfoderet
– Husk at kigge på antallet af FE pr. kg, og ikke kun hvor meget sukker, dit grovfoder indeholder
– Er det ikke nok begrænser vi mængden af grovfoder, men aldrig under 1kg pr 100kg hest (og kun i kortere perioder)
– Hav analyse på dit grovfoder
– Brug slowfeeders, hønet eller timers
– Suppler med halm
– Kig på alternative fiber kilder ,hvis FE indholdet i dit grovfoder er for højt
Opsummering – Specifikt om halm
– Halm er ikke mad til ”de gode tarmbakterier” og regnes IKKE som grovfoder.
– Halm er tyggetid og færre FE.
– Halm i moderate mængder understøtter peristaltikken og samler maven
– Halm i større mængder øger risikoen for kolik og forstoppelse (grundet indholdet af ufordøjelige fibre)
– Halm kan supplere/erstatte op til 50% af grovfoderet uden øget risiko for mavesår
Frøgræshalm…
Note. Jeg har i denne artikel ikke medtaget frøgræshalm som et muligt grovfoder til heste. Dette skyldes, at jeg oplever rigtig mange heste mistrives på frøgræshalm, og efter noget tid blive vommede og utrivlige med kedelig, mat pels,
Frøgræshalm er for det første en monokultur. Dvs. det er dårlig mad for de tarmbaktierer, vi gerne vil opfostre. Det er ofte rajgræs (høj sukker, få fibre og lav mæthedsfornemmelse), er ofte sprøjtet, og har større risiko for skimmel og svampesporer, da halmen først høstes efter det er skredet, og derudover ofte når at lægge sig ned, hvilket øger risiko for jord i produktet.
Jeg har enkelte gange mødt frøgræshalm af rigtig god kvalitet – et år endda med den fineste analyse. Her kan man sagtens anvende det som supplement til det egentlige grovfoder på samme måde som halm. Dog skal man stadig være opmærksom på, at der kun er tale om en græssort – monokultur.
Kilder:
