Elektrolytter er en betegnelse for mineraler i saltform. Hesten skal bruge disse salte for at opretholde en korrekt væskebalance i kroppen, samt korrekt muskel og nervefunktion.

Hesten udskiller dagligt elektrolytter gennem sved, urin, afføring og udåndingsluft, og mangel på elektrolytter og væske er en hyppig årsag til nedsat præstationsevne hos konkurrence heste.

Når hesten er i underskud af elektrolytter, bliver hesten uoplagt, mister energien sidst på dagen eller løber hurtigt “tør for batteri” under ridning.

Navnet “Elektrolytter” dækker over flere forskellige typer mineral salte, hvoraf de 5 vigtigste er:

Natrium – Ved underskud af natrium mister kroppen evnen til at holde på væskebalancen, mens nyrerne fortsat vil udskille væske på trods af, at kroppen allerede er i væskeunderskud. Mangel påvirker desuden nerveimpulser og hesten kan reagere ved at blive spooky og nervøs. Natrium mangel nedsætter desuden hestens fornemmelse for sult, samt forstyrrer kroppens evne til at optage væske.

Klorid – Underskud af klorid forskyder af blodets syre/base balance, således syreindholdet nedsættes. Herudover får cellerne sværere, samt sværere ved at optage ilt. Når dette sker forbrænder muskelcellerne ilt gennem det anerobe stofskifte (dvs. uden tilførsel af ny ilt), hvilket medfører en øget ophobning af mælkesyre i musklerne. Herudover nedsætter mangel på klorid hestens sult- og tørst fornemmelse.

Kalium – Kalium sikrer en normal væskeblaance inde i selve cellen, og er herudover nødvendig for en normal muskel- og nervefunktion. Ved underskud ses svagere muskelfunktion (både kraft og udholdenhed), forøget træthed og herigennem større risiko for skader.

Kalcium – Kalvium er nødveig for en korrekt muskel- og nerve funktion. Ved mangel ses forøget træthed, og ved større mangler fremstår hesten som udmattet, og har øget risiko for nyeslag.

Magnesium – muskel- og nerve fortsyrrelser.

Elektrolytters funktion i kroppen

Elektrolytter binder væske i kroppen, således at cellernes væskebalance opretholdes.
Herudover stimulerer elektrolytter optagelsen af væske via. hestens fordøjelseskanal, hvilket medvirker til at øge hestens lyst til at drikke.
Er hesten saltbalance skæv kan kroppen ikke optage væske og binde på celleniveau, og hesten kan derfor drikke og drikke, men stadig være dehydreret. Det samme gælder også for mennesker.

Underskud af elektrolytter nedsætter desuden tarmfunktionen og øger dermed risiko for fordøjelsesproblemer.

Indtaget væske optages først igennem tarmkanalen og ledes herfra ud til de enkelte celler, hvor væsken optages i selve cellen. Overskydende væske i kroppen udskilles – sammen med elektrolytter i form af sved, urin (igennem nyrerne) og udåndingsluft.

Når hesten bevæger sig forbrænder muskelcellerne energi. Dette sker ved at muskelfibrene trækker sig sammen og efterfølgende afslappes. Kun 20% af denne energi omsættes dirkete til bevægelse. De øvrige 80% bliver til varme.

For at undgå overophedning sveder kroppen og udskiller den overskydende varmme. Sammen med sveden udskilles elektrolytter.
– Hvis ikke hesten var i stand til at regulere sin kropstemperatur ved svedudsondring, ville der opstå livstruende temperaturerer over 41 grader) efter bare 4-6 minutters intensivt arbejde. (kilde: Den store Foderbog)

Elektrolytter er desuden vigtige i forhold til musklernes restitutionsevne, samt for at undgå ømme og stive muskler. Dette da mangel på elektrolytter øger ophobningen af mælkesyre i musklerne og nedsætter evnen til korrekt muskelrestitution efter arbejde.

Når hesten er i underskud af elektrolytter oplever vi:

  • Nedsat præstationsevne
  • Nedsat restitution
  • Øget ophobning af ælkesyre i musklerne
  • Nedsat appetit og drikkelyst
  • Tab af muskelmasse og overlinie
  • Dehydrering – herunder indsunkne øjne
  • Reduceret arbejdslyst
  • Øget risiko for forstoppelse og fordøjelses problematikker
  • Følsomt stofskifte
  • Hovedrysten

Hvornår skal vi give elektrolytter?

Hesten udskiller elektrolytter igennen sved og urin, hvorfor temperatur, pelstykkelse og arbejdsintensitet (eller sygdom) øger udskillelsen af elektrolytter.

Temperatur, luftfugtighed og hvor meget hesten sveder er afgørende for, om tildeling af elektrolytter er relevant.
– Er hesten i hårdt arbejde – i varmt vejr og høj luftfugtighed, så stiger dens behov for væske med op til 300% af dens normale behov i vedligehold.

Vær opmærksom på at sved fordamper hurtigt, og hesten derfor nemt kan svede – på folden eller under arbejde – uden at vi som ejere umiddelbart lægger mærke til det.
– Dette gør sig ofte gældende i vintermånederne, hvor hesten har en tyk og god vinterpels, men er også relevant i sommermånederne, hvor hesten opholder sig på fold i længere tid.

Det er derfor relevant at tildele elektrolytter:

  • Ved høj luftfugtighed og varme (også når hesten ikke er i arbejde)
  • Om vinteren
  • Ved kontinuerligt arbejde

Ved let træning producerer en hest på 500kg nemt 5 liter sved i køligt vejr, mens en hest på 500kg i hård træning og varmt vejr nemt kan producere 15 liter sved. En liter sved indeholder 3,5g natrium 6g klorid, 1,2g kalium, 0,1g kalcium og 0,05g magnesium (kilde: Den Store Foderbog)

Elektrolytter bør derfor også tildeles om vinteren for at opretholde en optimal præstations- og restitutionsevne.

Nyere studier viser, at hesten i langt de fleste tilfælde ikke er i stand til at vurdere deres behov for elektrolytter og salte selv.
Derfor anbefales det i stedet at give hesten fodersalt i de daglige måltider, for at dække behovet til vedligehold. (Kilde: Dr. David Marlin)
– Er hesten i kontinuerligt arbejde bør den yderligere tildeles elektrolytter.

Hvor meget, hvordan og hvor ofte?

Salte i rå form er hårde ved slimhinden i mavesækken, hvorfor det anbefales at udfodre elektrolytter sammen med let fordøjelige fibre.
– Det kan for eksempelt være en fiberrig mash, en fiberrig müsli blanding, snittet enggræs, lucerne eller opblødte roepiller/græspiller.

Optimalt bør den daglige tildeling af elektrolytter fordeles ud over alle måltider i løbet af dagen for at sikre optimal udnyttelse af de tildelte elektrolytter.
Dette da en koncentrationen af elektrolytter i hestens blod stiger markant ved én samlet tildeling, hviklet trigger et signal til hestens nyrer om, at koncentrationen af elektrolytter i blodet er for høj, og herved stimmulerer nyrerne til at udskille elektrolytter, for at komme tilbage til et optimmalt niveau.

Dette øger risikoen for, at hesten ikke når at optage tilstrækkelig at elektrolytter, i de vævsceller der har behov for dem, inden kroppen har udskilt elektrolytterne igen.
– Herudover er det relevant at huske, at er hesten først kommet i underskud af elektrolytter, kan det tage måneder at genoprette balancen igen.

Studier peger i retning af, at tildeling af elektrolytter inden træning nedsætter væsketab og tabt af elektrolytter under træningen, sammenlignet med heste der kun tildeles vand inden træning/belastning.
– Derudover var heste der blev tildelt elektrolytter en time inden træning var 27% mere udholdende end dem, der ikke blev tildelt elektrolytter.

Ved at tildele elektrolytter både før og efter træningen, kan man dermed være på forkant, og sikre en bedre restitution og væskebalance.

Husk at indtag af elektrolytter øger drikkelysten, og hesten derfor altid bør have adgang til frisk drikkevand.

Kan jeg give for mange elektrolytter?

Som udgangspunkt bør man altid følge vejledningen på det produkt man vælger at tildele hesten. Men det sagt er risikoen for overdosering af elektrolytter lille. Det er langt mere almindeligt at hesten er i underskud af elektrolytter.

Tegn på overdosering kan være:

  • Nedsat lyst til at spise
  • Øget tørst (husk at mangel på elektrolytter nedsætter kroppens evne til at binde væske i cellerne, hvorfor hesten kan være tørstig, og samtidig være dehydreret)
  • Våd boksmadras
  • Løse hestepærer

Ifølge NRC normerne bør man maksimalt tildele 6% elektrolytter af det daglige indtag af foder (inklusiv grovfoder). Dette svarer til at en hest som dagligt indtager 9 kg grovfoder og 1 kg krybbefoder, skulle indtage 600g salte om dagen (inklusiv elektrolytter fra krybbe og grovfoder).

Dette ligger langt over de anbefalede doseringer for elektrolyt tilskud. Men kan være relevant hvis hesten er overdrevent glad for sin sliksten. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at tage slikstenen fra hesten.

Hvilke elektrolytter skal jeg vælge?

Natrium, kalium, magnesium, klorid, kalcium
Lavt sukker indhold (jo højere sukker, jo højere dosering, da indholdet af elektrolytter er tilsvarende lavere.
Smagbarhed og form. Ikke alle heste er vilde med smagen af elektrolytter, hvorfor der findes forskellige varianter med forskellig smagstilsætninger. Elektrolytter fåes herudover i forskellige udgaver – pulver, piller, godbidder og flydende alt efter hvordan man foretrækker at udfodre dem.
– Pulver og piller er særdeles velegnet til at blive udfodret i mash, roepiller og andet opblødt foder, hvor piller nemt suppleres i krybben, og godbidderne – ja, de er nemme at have med i lommen.

I nogle tilfælde kan man også vælge foder til sportsheste, da disse ofte er sammensat med henblik på øget behov for elektrolytter, muskelrestitution og ledmobilitet.

Vi har følgende fuldfoder i sortiment, hvor hesten er dækket ind med elektrolytter på sin daglige foderration året rundt:

Amequ Eletrolyte Pellets

Elektrolytterne i Amequ Elektrolyte Pellets er indkapslet i en vegetabilsk fedtcoating, og frigøres derfor først til optagelse i hestens tyndtarm, hvor fedtcoatingen nedbrydes af tarmens enzymer.

Velsmagende og kan med fordel fordeles på alle hestens daglige måltider.

Coatingen sikrer en langsommere frigivelse, og dermed et højere optag af elektrolytterne, da færre mineraler udskilles ved markant stigning i blodkoncentrationen.

  • Coatede mineraler for minimal irritation i fordøjelseskanalen
  • Tilsat lakridsrod
  • Sukkerfri

Castle Elektrolytter

Velsmagende eletrolyt tilskud i pulverform. Nemt at opløse/skjule i mash eller andet opblødt foder.

Nordic Elektrolyt Sticks

Lækre, naturligt coatede elektrolyt sticks i godbidsform. Nemme at udfodre på folden eller under ridning.

  • Naturligt coatede
  • Sukkerfri
  • Nemme at udfodre

Recommended Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

X